Skat snupper flere private med kopivarer

Det kan vre kopier af Gucci tasker kbt p ferien i Thailand, et falsk Rolex ur kbt over nettet eller plagiater af parfumer kbt p et marked i Sydeuropa.

Private danskere kber flere piratvarer p ferien eller over nettet, og det mrker myndighederne. Det skriver Morgenavisen Jyllands Posten. Antallet af sager hos Skats Task Force Varemrkeforfalskning er fordoblet p blot to r fra 628 sager i 2009 til 1.267 sager i 2011. Antallet af sager gr op, mens antallet af varer faktisk er get ned. Vi ser mange smforsmmelser. Det er typisk private, der slger lidt til bekendtskabskredsen, siger Trine Kofoed Dancygier fra Task Force Varemrkeforfalskning, til Jyllands Posten.

Moralndring En af forklaringerne skal findes i danskernes moral. 43 pct. af danskere kber piratvarer, viser en meningsmling, som Rambll/Analyse Danmark har foretaget for Morgenavisen Jyllands Posten. LS OGSDet tal overrasker eksperter, der advarer om, at der er behov for at stramme lovgivningen, hvis man vil problemet til livs. Forbrugerne har med god grund fet den opfattelse, at det er uproblematisk og lovligt at kbe kopivarer. Det er ulovligt at producere og slge kopivarer, men det er ikke ulovligt at kbe dem. Der br vre en sammenhng mellem lovgivningen og det, vi som samfund opfatter som etisk og moralsk korrekt, ppeger en anden juridisk forsker fra Aarhus Universitet. Kopivarer og piratkopiering er noget skidt for samfundet, for virksomhederne og for forbrugerne. Hvis man er enig i det, br man indrette lovgivningen i overensstemmelse med det, siger lektor Hanne Kirk Deichmann fra Aarhus Universitet, til Jyllands Posten.

Monstergedde p 22 kg blev fanget et hemmeligt sted i Nordsjlland

En lystfisker har anmeldt en gedde p 22,14 kilo som ny dansk rekord. Omstndighederne er meget tys tys, siger formanden for Rekordudvalget.

Af Anders Legarth Schmidt

Lystfiskere elsker at prale med deres fangster, men der er n ting, som mange af dem ofte holder for sig selv: nemlig det prcise sted, hvor de halede monsteret i land.

Derfor er det indtil videre smt med oplysningerne om den kmpegedde, der sidste weekend blev fanget p stang og line i Nordsjlland. Fisken er anmeldt som ny danmarksrekord til den officielle instans, Rekordudvalget, hvor formand Bjarne Lehn blev noget overrasket, da han kiggede p de 14 billeder, den glade fisker havde sendt med.

Den er kmpestor. Det er en krokodille. Den snupper alt, der hopper i vandet. Selv sm hunde. Lige meget hvad der rrer sig i vandet, s der den det. De fleste geddefiskere vil give deres hjre arm for sdan en fisk, siger Bjarne Lehn, der selv har fisket hele livet.

Gedden er blevet mlt til 127 centimeter i lngden og 69 centimeter rundt om maven. Fiskeren fangede den sidste fredag med en stor hvid og rd wobler, der er en kunstig agn, som skal ligne en fisk, som gedden alts klappede kberne sammen om.

Kbenhavns Universitet: At blive vk fra bygningen er ikke bare en tom trusselAf Hans Drachmann

Den alvorlige forsinkelse af Niels Bohr Bygningen rammer de danske skatteydere i mere end en forstand. Primrt fordi den potentielle milliardregning skal samles op af staten alene eller i samarbejde med Kbenhavns Universitet (KU), der risikerer en dyrere husleje for at rykke ind. Men ogs fordi den minimum 2,5 r lange forsinkelse allerede nu svkker den natur og biovidenskabelige forskning i Danmark.

Forskningsprojekter bliver udsat og kan ikke komme i gang, der er ansgninger til den store verden og fonde herhjemme, som ikke kan gennemfres, fordi vi mangler faciliteterne. De ligger i skuffen og venter, siger vicedirektr for Campus Service Anders Boe Hauggaard, der er ansvarlig for KU’s bygninger.

Mange af vore faciliteter er udtjente og ikke lngere tidssvarende og konkurrencedygtige. Derfor er der behov for denne fornyelse, som Niels Bohr Bygningen er en meget vigtig brik i. rsteds bygningen og Niels Bohr Institutet, der skal flytte, og de sidder nu i gamle nedslidte laboratorier. Og s er der hele pladssprgsmlet: De fysiske rammer er et vigtigt konkurrenceparameter, nr man skal tiltrkke forskere og undervisere, fortstter han.

Iflge Politikens oplysninger medfrer en offentlig meromkostning p nr 1 milliard kroner. Hverken Bygningsstyrelsen eller Transportministeriet nsker at kommentere tallet.

Prestigebyggeri til Kbenhavns Universitet overskrider budget med 1 milliard

Den nye Niels Bohr Bygning til Kbenhavns Universitet bliver op mod 1milliard kroner dyrere end planlagt. Stor uenighed om, hvem der skal betale.

Af Hans Drachmann

Statens prestigebyggeri af Niels Bohr Bygningen skulle have vret leveret til Kbenhavns Universitet (KU) i slutningen af 2016. I dag ligger bygningen tom, ufrdig og efterladt hen, efter at kilometervis af rrledninger, ventilationsskakte og andre tekniske installationer er blevet pillet ud af bygningen igen.

KU’s natur og biovidenskabelige fakultet skal efter planen leje sig ind i nybyggeriet for at f et teknologisk lft af sine laboratorier. Men den seneste besked fra Bygningsstyrelsen er, at det tidligst kan ske i begyndelsen af 2019. Om den nye tidsplan holder, tvivler universitetet p.

Vi ved ikke andet, end at det bliver meget forsinket, og at regningen bliver stor. Det er ubehageligt for universitetet, og forsinkelsen pvirker os markant i den internationale konkurrence om at f flere kloge hoveder til Danmark, siger vicedirektr Anders Boe Hauggaard, der er ansvarlig for bygningsomrdet ved KU.

Niels Bohr Bygningen p Jagtvej i Kbenhavn var budgetteret til 1,6 milliarder kroner. Men transportministeren har orienteret Folketinget om, at der skal laves et nyt aktstykke, idet projektets totaludgift skal ges betydeligt, ld det 3. juli.

Jeg bor lige i begyndelsen af Amagerbrogade og er frst for nylig flyttet tilbage til Kbenhavn efter mange r vk. Jeg er vokset op i Hellerup og Gentofte og har boet i stort set alle bykvarterer i Kbenhavn, men i 1996 flyttede jeg til England og boede der i 11 r, og bagefter rykkede jeg til Aarhus. Det er sknt at vre tilbage, for jeg har altid flt mig som kbenhavner. Det er som at vende hjem.

Der ser ud, som resten af Kbenhavn gjorde for 30 siden, da jeg var ung i 1980’erne, og det er det, jeg godt kan lide ved Amager. Man har klassiske vrtshuse, lidt supermarkeder og forskellige grillbarer og elektronikbutikker. Der er kommet nogle hyggelige cafeer ogs, men det er ikke blevet s som resten af byen. Det er mere arbejdskvarteragtigt. Vejene deler sig ved Christmas Mllers Plads, og det er, som om det holder noget af byudviklingen ude, og det har sine fordele, s Amager bliver en slags appendiks til Kbenhavn. Samtidig tager det kun otte minutter at cykle fra min lejlighed til Nationalmuseet.

At der er alle slags mennesker. P den mde adskiller Kbenhavn sig fra resten af Danmark, inklusive Aarhus. Og med forskellighed flger en rummelighed, som jeg ogs tror er strre her end i resten af landet. Det er enormt befriende.

Jeg har spist en del i Kdbyen, men jeg vil udforske Amager noget mere, for der er helt sikkert vrtshuse, der serverer klassisk dansk mad. Jeg kan lide mange slags mad, men vil gerne have mere af den gammeldags slags. Og der er nogle muligheder p Amager, er jeg sikker p.